Nyretransplantation med levende donor

Som ved enhver nyretransplantation med levende nyredonor, skal recipienten have gennemgået et udredningsprogram og være godkendt til transplantation. Erfaringen viser, at forhold hos recipienten kan gøre, at udredningen trækker ud, hvorfor det kan være fordelagtigt, at vente med udredningen af den levende donor til recipienten er endelig godkendt.

Som hovedregel forældes en levende donors undersøgelser efter et år og visse undersøgelser vil skulle gentages. Ligesom recipienten hvert år som minimum skal have lavet transplantations resumé for at sikre, at der ikke er tilstødt problemer, der kan kontraindicere transplantationen.

Blodtypeuforligelig nyretransplantation med levende donor

I mange år var der ikke mulighed for at lave nyretransplantation med levende donor, når der var tale om blodtypeuforlig. Mange donorer måtte afvises fordi deres blodtype, ikke passede med recipientens. Gennem de seneste år er der sket fremskridt inden for den medicinske behandling, således at man ved forbehandling af recipienten i mange tilfælde kan foretage transplantation, selv om donor og recipientens blodtype ikke umiddelbart passer sammen. Denne forbehandling tager tid, og kan derfor kun udføres ved transplantation med levende donor.

Med den nuværende teknik har nyretransplantationer mod blodtypeuforlig været udført i Norden siden 2000 og i Danmark siden 2006 hvor Rigshospitalet indførte denne behandling. Erfaringerne viser, at resultaterne er lige så gode som ved almindelig nyretransplantation med levende nyredonor. Afstødninger ser ikke ud til, at forekomme hyppigere, og som ved almindelig transplantation kan disse som ofte behandles, og medfører sjældent tab af nyren. Langtidsresultaterne ser også ud til at være lige så gode som ved almindelig nyretransplantation.

Når recipienten er godkendt til transplantation indkaldes potentielle nyredonorer til samtale og udredning på et af landets 3 transplantationscentre. Udover det almindelige udredningsprogram for levende nyredonorer, skal der på grund af blodtypeuforligelighed foretages yderligere udredning af blodtyperne hos såvel donor som recipient i blodbankens speciallaboratorium. Dette gøres ved en almindelig blodprøve, hvor mængden af blodtypeantistoffer i recipientens serum bestemmes. Man kalder det at undersøge antistoftiteren. I sjældne tilfælde viser det sig, at der er så mange blodtypeantistoffer, at man på forhånd må anse det for umuligt at fjerne disse, og den planlagte donor kan derfor ikke anvendes.

Som recipient behøver man ikke, at have samme vævstype som donor, men må ikke have antistoffer mod donors vævstype. Dette undersøges ved den såkaldte crossmatch. Hvis recipienten modtager en nyre med en vævstype som recipienten selv har antistoffer imod, vil der ske en voldsom afstødningsreaktion og nyren vil gå tabt under transplantationen. For at en transplantation skal gå godt er det derfor vigtigt, at man har sikret sig, at modtageren hverken har antistoffer mod donors vævstype eller blodtype.

Hvorved adskiller blodtypeuforligelig nyretransplantation sig fra almindelig nyretransplantation?

Den eneste forskel er, at recipienten skal forbehandles, med Rituximab der bremser dannelsen af blodtype antistoffer mod donors blodtype. I nogle tilfælde er dette tilstrækkeligt. Yderligere kan der være behov for rensning af serum i blodet for blodtype antistoffer. Som ved almindelig transplantation gælder stadig at recipienten ikke må have vævstypeantistoffer imod donor. Crossmatchen skal altså være negativ.

Hvordan forgår behandlingen i praksis?

Når den levende nyredonor har gennemgået udredningsprogrammet og er godkendt fastsættes en operationsdato. Recipienten indkaldes til informationssamtale, om forbehandlingen forud for transplantationen. Denne samtale foregår på enten Århus Universitets Hospital Skejby, Odense Universitets Hospital eller på Rigshospitalet.

Recipienten starter forbehandling 1 måned før den planlagte transplantationsdato. Dette foregår med i.v. behandling af Rituximab, som er et biologisk lægemiddel der virker dæmpende på de celler i kroppen der danner antistoffer. Som regel giver dette ikke anledning til umiddelbare bivirkninger. Nogle patienter kan dog reagere på Rituximab med influenzalignende symptomer. For at undgå disse bivirkninger gives der umiddelbart før Rituximab behandlingen en dosis binyrebarkhormon, antihistamin samt panodil. Rituximab behandlingen foretages under en éndags ambulant/indlæggelse. I nogle tilfælde er dette tilstrækkeligt inden transplantationen.

7-8 dage før den planlagte transplantationsdato skal recipienten starte behandlingen med rensning af blodet for antistoffer. For at kunne rense blodet for antistoffer, skal patienten have en dialyseadgang til hæmodialyse. Hvis man i forvejen har et hæmodialysekateter eller en dialysefistel anvendes disse til forbehandlingen. Er dette ikke tilfældet, skal der anlægges et hæmodialysekateter.

Selve rensningen foretages på samme måde, som når der foretages hæmodialyse, blot anvendes der en lidt anderledes maskine og et anderledes filter. Selve rensningen af blodet tager ca. 4 timer hver gang og mængden af antistoffer vil blive målt før og efter hver behandling. Rensning foretages hver eller hver anden dag, afhængig af mængden af blodtypeantistoffer.

Behandlingen kan kombineres med almindelig hæmodialyse, men hvis dette ikke er muligt, skal der også sættes tid af til almindelig hæmodialyse.
Da det kan være vanskeligt, at fjerne blodtypeantistofferne kan transplantationsdatoen ikke planlægges med sikkerhed. Derfor afsættes en dato til ugen efter, hvis der er behov for ekstra rensninger. I sjældne tilfælde viser det sig dog, at det ikke er muligt at rense recipienten tilstrækkeligt for antistoffer og transplantationen må derfor aflyses.

7-14 dage før transplantationen starter den immundæmpende behandling, som ved enhver anden nyretransplantation, dog med den forskel at dosis er noget højere.

Aftenen før nyretransplantationen skal der gives en indsprøjtning med proteinstoffet immunglobulin.
Selve proceduren på transplantationsdagen adskiller sig ikke fra en almindelig nyretransplantation.
Efter transplantationen vil recipienten dagligt få målt blodtypeantistoffer og hvis de stiger kan der blive behov for ekstra rensninger. Ofte drejer det sig dog kun om 1-3 behandlinger.

Referencer:

Rigshospitalet

Århus Universitetshospital

Odense Universitetshospital

Besøg de enkelte transplantationscentres hjemmeside